KerneSTÆRK

GynObs‑fysioterapeutisk træning

KerneSTÆRK er et specialiseret træningsforløb målrettet kvinder, der har behov for genoptræning af funktionsnedsættelser i bækkenbund og/eller coremuskulaturen.
Forløbet varetages af en specialuddannet GynObs fysioterapeut, hvilket sikrer en høj sundhedsfaglig standard.

Indikation

Forløbet er relevant for kvinder, der oplever symptomer på dysfunktion i underlivet eller smerter i ryggen eller forside – eller for kvinder, der er i risiko for at udvikle dette.

Typiske udfordringer kan være:

  • Besvær med at aktivere bækkenbunden (manglende kontakt)
  •  Lækager i forbindelse med host, nys eller grin
  •  Lænde‑ eller bækkensmerter forårsaget af nedsat stabilitet
  • Behov for skånsom rehabilitering efter fødsel (uanset hvor længe siden det er)

 

Træningsform

Forløbet er ikke traditionel fitness, men specialiseret fysioterapeutisk træning.

Da vi arbejder på små hold, er der god tid til individuel instruktion og korrektion, så øvelserne tilpasses netop dine udfordringer og dit aktuelle funktionsniveau.

Vi arbejder systematisk med at genskabe den neuromuskulære kontrol (kontakten mellem hjerne og muskel) og opbygge en funktionel styrke, der kan forebygge fremtidige gener i bevægeapparatet.

På holdet indgår:

  • Klinisk instruktion: Tæt overvågning og vejledning af en GynObs‑fysioterapeut for at sikre korrekt udførsel og undgå fejlbelastning.
  • Funktionel rehabilitering: Øvelser med egen kropsvægt og redskaber, målrettet stabilisering af ryg, bækken og bækkenbund.
  • Individuel tilpasning: Justering af belastning og sværhedsgrad baseret på dine aktuelle symptomer, fx smerter eller tyngdefornemmelse.
  • Fysioterapeutisk metode: Træningen bygger på evidensbaserede principper for genoptræning, herunder elementer fra styrketræning, stabilitetstræning og FysioFlow – tilpasset dit konkrete træningsformål.

Tilmelding

 

KerneSTÆRK er for dig, der ønsker en fysioterapeutisk og tryg tilgang til at reducere eller forebygge gener i underliv og ryg. Vi arbejder med bækkenbund, funktionelle knib og genopbygning af din kernestyrke – og du får stadig sved på panden og mærker, at kroppen bliver stærkere for hver gang.

BabyTummel

BabyTummel er for dig, der ønsker en hyggelig, tryg og nærværende stund med din baby, og samtidig gerne vil have individuel, faglig sparring og konkrete idéer til, hvordan du kan støtte dit barns motoriske udvikling i hverdagen.

Måske savner du inspiration til leg, stimulering og tummel derhjemme. Måske vil du bare gerne have en dejlig fælles oplevelse med dit barn i rolige rammer.

 

KærneSTÆRK

KerneSTÆRK er et specialiseret træningsforløb ledet af en GynObs fysioterapeut og målrettet kvinder med udfordringer i bækkenbund, corestabilitet eller smerter i ryg og bækken. Forløbet er relevant ved fx lækager, tyngdefornemmelse, manglende kontakt til bækkenbunden, smerter i lænd eller bækken – eller ved behov for skånsom genoptræning efter din fødsel.
Vi arbejder med neuromuskulær kontrol, funktionel styrke og tryg progression, så du får en krop, der føles stærkere, mere stabil og bedre understøttet i din hverdag.

 

Powekvinder55+

POWERkvinder55+ er et fysioterapeutisk træningsforløb for kvinder 55+, der ønsker at forebygge aldersrelateret tab af muskelmasse, styrke knoglesundheden og reducere smerter eller stivhed i kroppen. Forløbet er relevant, hvis du vil forebygge osteoporose, mindske risikoen for fald eller oplever begyndende begrænsninger i din mobilitet.
Træningen kombinerer stabilitet, vævsmobilisering, styrke og balance – og tilpasses dine behov, så du bevarer funktion, energi og tryghed i dine daglige bevægelser.

 

Har du spørgsmål, er du i tvivl om noget, eller vil du gerne høre, hvordan jeg kan hjælpe dig i din situation? Skriv endelig til mig. Jeg vender tilbage så hurtigt jeg kan og guider dig gerne videre.

Fysioterapeut Simone Kobborg

Jordemoder Christina B. Damsgaard

2 + 6 =