Hvis du er Gravid eller nybagt mor, så er du landet det helt rigtige sted. Jeg er Jordemoder og har været det siden 2011. Jeg har siden 2019 drevet House of Powermoms og har stor erfaring inden for behandling af smerter, fødselsforberedelse , vejledning indenfor træning til gravide og mødre. På siden her finder du alt om, hvad jeg tilbyder dig i din graviditet og barsel. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du spørgsmål.
– HUSK at du som medlem af sygeforsikring Danmark får 50% i tilskud til jordemoder
Smertebehandling
— Fordi smerter ikke behøver være en naturlig del af din graviditet
Mange kvinder oplever smerter under graviditeten eller efter fødslen. Desværre oplever jeg ofte misinformation og ofte har kvinder fejlagtigt fået diagnosen bækkenløsningen, istedet for den rette behandling og vejledning. Den gode nyhed er at I langt de fleste tilfælde er effektiv hjælp at hente.
Jeg hjælper kvinder der har:
• Drænende smerter i lænden, ballerne, hofterne eller ved kønsbenet.
• En ulidelig smerte i midtryggen efter tid i bilen eller på kontorstolen. Smerten kan både være i ryggen eller som en trykkende fornemmelse der strækker helt om til brystbenet.
• stråle smerter i ballen.
• Frustration over, at smerterne ikke forsvandt som dug for solen, da baby kom til verden.
Hvis det lyder bekendt, så husk: Du er ikke alene! Jeg har brugt mange år på at hjælpe kvinder præcis som dig med at genvinde overskuddet og slippe for de daglige smerter.
En behandling hos mig kombinerer typisk:
• Massage & skadesterapi: Målrettede teknikker, der løsner op og lindrer.
• Spinning Babies & Rebozo: Specialiserede teknikker til dig, der er gravid, som skaber plads og balance i bækkenet.
• Vejledning & øvelser: Træningsvejledning, udstrækning og konkrete “selvhjælpsteknikker”, du kan bruge hjemme.
Min tilgang er helhedsorienteret. Det handler ikke kun om at fjerne symptomerne her og nu, men om at give dig en dybere forståelse for din krop, så du kan føle dig tryg og bevæge dig smertefrit igen.
Lad os sammen skabe en tryg og smertefri vej gennem din graviditet og efterfødsel.
EFTERFØDSELSMASSAGE – helkrops luksus
Efter graviditet, fødsel og de første uger som nybagt mor, fortjener din krop og dit sind omsorg. Vores efterfødselsmassage er skræddersyet til dig, der har brug for smertelindring, dyb afspænding og et mentalt frikvarter.
Barselstiden er fuld af store følelser, men ofte også præget af søvnmangel og fysiske belastninger. Mange timer med amning, flaske og bæring kan mærkes som ømhed i skuldre, nakke, ryg og bækken.
En behandling med plads til hele dig
Vi starter altid med en kort samtale om dine behov. Som jordemødre møder vi dig med stor faglighed, og der er altid plads til at vende det som lige fylder for dig.
Tip: Du kan kombinere massagen med en smuk Rebozo-lukning. En healende og symbolsk afslutning på graviditeten og fødslen – også velegnet efter svære fødselsforløb eller til englemødre.
Hvad kan efterfødselsmassage hjælpe dig med?
Løsner spændinger: Lindrer ømme muskler i ryg, nakke og skuldre.
Mindsker stress: Skaber ro og udskiller oxytocin (kærlighedshormonet), som fremmer trivsel og mælkeproduktion.
Giver fornyet energi: Genoplader dig både mentalt og fysisk.
Praktisk information
Må baby komme med?
Ja, din baby er altid velkommen i klinikken. For at du kan få det maksimale udbytte og slappe helt af, anbefaler vi dog – hvis det er muligt – at du tager en ledsager med, som kan gå en tur med barnevognen eller trøste undervejs.
MORmassage
Uanset hvor i MORlivet du er.
40 minutters afspændende massage af hele ryggen fra lænd til nakke. Måske føler du dig bare træt og øm i en travl hverdag. Måske er der mere på spil, uanset kan du starte her med 40 minutters afspændende massage af hele ryggen fra lænd til nakke
Massagen udføres af klinikkens erfarne behandlere
Jordemoder Nannaeller GynObs Fys.
Jordemoder konsultation
Tid & nærvær til dig
Graviditeten er en utrolig periode, der ofte vækker en strøm af tanker og følelser hos kommende forældre. Vi har mange års erfaringen inden for jordemoderfaget og er eksperter inden for familiedannelse, graviditet, fødsel og barsel, og din mulighed for at få personlig støtte og vejledning tilpasset dine behov.
Mere end bare et graviditets tjek.
Selvom det offentlige sundhedssystem varetager sikkerheden i din graviditet, har jeg god tid til at fokusere på dig og din graviditet. Vores samtaler kan tage udgangspunkt i dine tanker, følelser og behov. Vi kan tale om den kommende fødsel, forældreskab, parforhold, tidligere fødselsoplevelser og alt andet, der har betydning for dig og din rejse mod forældreskabet.
Vi har en bred erfaring og tilbyder bla. også konsultationer til dig der har smerter og dig som har en tidligere kompliceret fødsels i bagagen. Jeg håber at kunne bidrage til at du får den ro, du har brug for, for at kunne nyde din graviditet og glæde dig til den kommende fødsel.
vi er her for at støtte dig i hele graviditetsrejsen.
Når baby vender med Numsen ned!
Tryghed og personlig vejledning
Optimer chancerne for at Baby vender sig med Spinning Babies®
Hvis din baby har sin numse nedad omkring uge 32 og fremefter, kan dette indikere ubalance i de muskler og ledbånd, der omgiver livmoderen. Dette kan føre til mindre plads i den nederste del af livmoderen, hvilket gør det mere behageligt for din baby at placere sig med numsen nedad. Heldigvis er Spinning Babies® en mulig løsning på dette tidspunkt, da din baby stadig er lille og mere bevægelig i livmoderen.
Hvis du er i uge 34-36 og opdager, at din baby har sin numse nedad, er det stadig ikke for sent at handle. Teknikkerne fra Spinning Babies® kan stadig have en effekt og forbedre chancerne for, at din baby kan vende sig selv, eller at et hospitalsvendingsforsøg vil være succesfuldt. Vi har også erfaringen med at bruge programmet efter mislykkede vendingsforsøg.
Stramme muskler og ledbånd omkring livmoderen kan påvirke livmoderens placering og den plads, din baby har til rådighed. Din baby tilpasser sig denne plads, og hvis der er mindre plads i den nederste del af livmoderen, kan det føre til en snæver eller asymmetrisk position, hvilket får babyen til at vælge numsen nedad, da den har mindre omfang end hovedet.
I vores udvidede konsultation introduceres du og din partner til Spinning Babies® vi med nødvendig viden og øvelser, der hjælper med at skabe smidighed og balance i de ledbånd og muskler, der definerer pladsen for din baby. Dette giver din baby bedre mulighed for at vende sig fra numsen nedad til en hovedposition. Vi udfører øvelserne sammen og udarbejder et program, som du kan følge. Nogle babyer vender sig selv efter nogle dages regelmæssige øvelser, mens andre kan kræve lidt mere hjælp.
Det kan være en fordel, hvis din partner eller en anden, du deler din graviditet med, deltager i konsultationen.
Spinningbabies
Optimal placering af baby for en lettere fødsel
Bag dette lidt skøre navn gemmer sig en organiseret tilgang til graviditet og fødsel, skabt af den erfarne jordemoder Gail Tully. Med over 30 års ekspertise inden for fødsel, har hun dedikeret sig til at dele strategier og viden om babyers placering i livmoderen, med det mål at fremme naturlige fødsler og minimere indgreb, både for forældre og sundhedspersonale verden over.
Hvem er det for:
Det er særlig relevant for dig der ønsker de meste forudsætninger for en naturlig fødsel, dig som tidligere har haft en fødsel kompliceret af en uregelmæssig hovedestilling eller dig som har en baby som aktuelt er indstillet skævt, højt eller med numsen ned i dit bækken
Spinning Babies er mere end bare teknikker
Det er en forståelse af fødsel som en balance mellem moderens krop og babyens positionering. Ved at fremme bevægelighed og stabilitet i bækkenet, kan du mindske smerte under graviditeten og forberede dig på en lettere fødsel. I vores område er teknikkerne fra Spinning Babies allerede flittigt brugt på fødestuerne.
Men hvorfor er dette vigtigt for dig?
Fordi vi ofte bruger årtier på at skabe ubalance i vores muskler og led, og det tager tid at genoprette denne balance. Din babys placering i livmoderen er ikke tilfældig; den tilpasser sig den plads, den har til rådighed. Dine muskler, led og daglige vaner kan påvirke denne plads, og viden om fødslens anatomi giver dig redskaber til at handle, hvis graviditet og fødsel ikke går som planlagt.
Spinning Babies handler også om kropsbalance, der omfatter alle de muskler og ledbånd, der er knyttet til dit bækken og livmoder. Stillesiddende vaner og dårlige arbejdsstillinger kan stivne led og muskler, hvilket reducerer mobilitet og stabilitet. Timerne, du tilbringer i en bil eller sofa, kan påvirke din kropsbalance og smerteoplevelse under fødslen.
Skader, fald og daglige aktiviteter, som løft og husarbejde, kan også påvirke kropsbalancen og babyens position. Spinning Babies-tilgangen hjælper dig med at forstå, hvordan du bruger din krop under graviditeten, hvad der gavner, og hvad der kan skade.
Som certificeret Spinning Babies-underviser kan jeg hjælpe med forberedelse til fødslen, bækkenproblemer og babyers positionering.
Teknikkerne kan indgår i fødselsforberedelse, jordemoderkonulstation, gravidmassager eller fødselsmodende behandlinger
GRAVID massage
I trykke jordemoderhænder
Uanset hvor du befinder dig under din graviditet, fortjener du at føle dig godt tilpas. Vores gravidmassage er skabt til at give dig den ultimative komfort og velvære.
En Blid Omfavnelse for Din krop
Vores gravidmassage er nænsom og blid massageoplevelse, der tager hensyn til de fysiske og psykologiske forandringer, du gennemgår under graviditeten.
Fordele ved Gravidmassage
- Afhjælpning af hævelse: Vores massage kan hjælpe med at reducere væskeophobning i hænder, ben og fødder.
- Smertelindring af lettere ømhed, træthed i kroppen
- Bedre søvn: Gravidmassage kan forbedre din nattesøvn og give dig den hvile, du fortjener.
- Forbedret tilknytning til babyen: Den særlige massageform kan styrke din forbindelse til din lille og mange oplever at mærke liv under massagen.
Tid til Dig
Vi afsætter hele 70 minutter til din session. Dette giver dig den nødvendige tid til at stille spørgsmål og endda lytte til din lille en, alt imens du nyder en himmelske massage.
Fødselsmodning
Gravidmassagen er i sig selv designet til at booste dit oxytocin niveau. Oxytocin er det hormon som er med til at drive dine veer. Men massagen kan med fordel kombineres med hindeløsning, REBOZOmassage eller Akupunktur ved vores dygtige akupunktør Tanya
Dit Valg, Din Komfort
Vælg mellem en helkropsmassage eller fokuser på de områder, hvor du har mest behov. Uanset hvad du vælger, vil vores store og luksuriøse graviditetspude fra Fossflakes, støtte dig komfortabelt, uanset din mave størrelse, og give dig mulighed for at slappe af rygliggende, i sideleje eller på maven.
Lad os tage hånd om dig og din baby. Book din gravidmassage i dag og nyd følelsen af total afslapning.
Forbered jer som et STÆRKT team
Et Stærkt Team til Den Store Dag!
Jeg står klar til at hjælpe uanset om I ønsker at forberede jer på en workshop med andre par, eller få skræddersyet undervisningen til jer. Mit fokus at altid at udstyre både mor og partner med de redskaber og teknikker, der er nødvendige for at skabe en positiv fødselsoplevelse og som kan gøre jer til et stærkt team. Der er flere elementer i en fødselsforberedelse og kan tilvælges til privat fødselsforberedelse efter ønske og behov. Er du i tivivl om hvad I skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte mig.
REBOZO – Jeres Hemmelige Våben
Lær de magiske REBOZO-teknikker, der kan lindre smerter, skabe komfort og hjælpe med at udfordre smertesignaler under fødslen. Dette er jeres hemmelige våben til en mere komfortabel fødselsoplevelse.
Spinning Babies Teknikker
Forstå og mestrer Spinning Babies-teknikkerne, der kan hjælpe med at optimere barnets position i bækkenet, hvilket kan føre til en smidigere og mere effektiv nedtrængning og rotation igennem bækkenet og dermed en lettere fødsel.
Smertehåndtering og Åndedrætsteknikker
Vi lærer jer smertehåndteringsstrategier og åndedrætsteknikker, der er afgørende for at håndtere fødselens udfordringer på en rolig og kontrolleret måde.
Fødestillinger
Opdag de bedste fødestillinger, der passer til jer. Jeg hjælper jer med at finde de mest komfortable og effektive stillinger til at bringe jeres baby sikkert til verden.
Afspænding, vejen til kontrol.
Vi lægger særlig vægt på afspænding som vejen til kontrol. Evnen til at spænde af, når livmoderen arbejder er essentiel for fødslen og smerteoplevelsen. Derfor underviser vi kvinden I afspændingen og partneren i at understøtter afspænding. Jeg hjælper jer med at indøve denne færdighed, der skaber ro og tillid.
Venter i første barn? Eller har I født før?
Undervisning henvender sig både til førstegangsfødende og par, der har født før. En hver fødselsoplevelse er unik, og vi er her for at støtte jer, uanset jeres tidligere erfaringer. Måske har I været overrasket over, hvad det krævede af jer, eller måske har I oplevet komplikationer på grund af en baby der havde svært ved at komme ned i bækkenet. Uanset hvad i har med jer, er undervisningen skabt til at ruste jer til den kommende fødsel.
Vi tilbyder undervisningen både privat, kun for jer, og regelmæssigt i grupper.
Sygeforsikringen Danmark
Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, så kan du få tilskud til din jordemoderkonsultation og fødselsforberedelse hos os. Husk blot at informere os om, at du er medlem, når du booker din tid. Du kan ikke bruge en henvisning fra din læge her hos os.
Jeg er klar til at hjælpe dig
Har du spørgsmål, er du i tvivl om noget, eller vil du gerne høre, hvordan jeg kan hjælpe dig i din situation? Skriv endelig til mig. Jeg vender tilbage så hurtigt jeg kan og guider dig gerne videre.