BabyTummel

Nærvær, leg og motorisk udvikling

BabyTummel er for dig, der ønsker en hyggelig, tryg og nærværende stund med din baby, og samtidig gerne vil have individuel, faglig sparring og konkrete idéer til, hvordan du kan støtte dit barns motoriske udvikling i hverdagen.

Måske savner du inspiration til leg, stimulering og tummel derhjemme. Måske vil du bare gerne have en dejlig fælles oplevelse med dit barn i rolige rammer.

    Hvad laver vi på BabyTummel?

    Timen er bygget op omkring lege, øvelser og små rutiner, der stimulerer dit barns sanser, grundmotorik og kropsbevidsthed. Vi arbejder blandt andet med:

    • Sansestimulering
    • Grundmotoriske bevægelser
    • Babymassage
    • Bærestillinger og håndtering
    • Nærvær og kontakt mellem dig og dit barn

    Det hele foregår i et roligt tempo, til hyggelig musik og med masser af plads til både grin, gråd, amning og pauser. Her er ingen forventninger, kun plads til at være lige præcis dér, hvor du og din baby er i dag.

     

    Individuel tilpasning

    Alle babyer udvikler sig forskelligt, og derfor tilpasses øvelserne altid dit barns nærmeste udviklingstrin. Du får flere variationsmuligheder, så du kan vælge det niveau, der passer bedst til netop jeres behov og motoriske færdigheder.

    Målet med BabyTummel er, at du:

    • Får konkrete idéer til leg og stimulering derhjemme
    • Bliver klogere på dit barns motoriske udvikling
    • Føler dig tryg i at støtte dit barn gennem de første motoriske milepæle
    • Oplever en hyggelig og nærværende stund sammen med din baby

    Praktisk Info

    • Små hold (max 10 babyer pr. hold, med max 2 voksne pr.barn)
    • Et forløb varer typisk 6 gange (pris: 6 gange = 695kr.)
    • Hver undervisningsgang varer 45 min. efterfulgt af 15 min. hvor der er tid til at amme/give en flaske og måske putte dit barn inden der er mulighed for at træne på klinikkens NEWmom-hold.
    • Som forælder skal du have tøj på, du kan bevæge dig i. Selvom fokus er på din baby, kan det ikke udelukkes, at du også får lidt sved på panden.
    • Jeg kører BabyTummel hold både i Silkeborg og i Holstebro.

    Tilmelding

     

    Du tilmelder dig via onlinebooking.
    Husk: Tilmeldingen skal ske i dit barns navn – så undgår du at skulle betale moms.

    Har du spørgsmål til hvilket hold, der passer bedst til dig og din baby, er du velkommen til at kontakte mig

    KærneSTÆRK

    KerneSTÆRK er et specialiseret træningsforløb ledet af en GynObs fysioterapeut og målrettet kvinder med udfordringer i bækkenbund, corestabilitet eller smerter i ryg og bækken. Forløbet er relevant ved fx lækager, tyngdefornemmelse, manglende kontakt til bækkenbunden, smerter i lænd eller bækken – eller ved behov for skånsom genoptræning efter din fødsel.
    Vi arbejder med neuromuskulær kontrol, funktionel styrke og tryg progression, så du får en krop, der føles stærkere, mere stabil og bedre understøttet i din hverdag.

     

    Powekvinder55+

    POWERkvinder55+ er et fysioterapeutisk træningsforløb for kvinder 55+, der ønsker at forebygge aldersrelateret tab af muskelmasse, styrke knoglesundheden og reducere smerter eller stivhed i kroppen. Forløbet er relevant, hvis du vil forebygge osteoporose, mindske risikoen for fald eller oplever begyndende begrænsninger i din mobilitet.
    Træningen kombinerer stabilitet, vævsmobilisering, styrke og balance – og tilpasses dine behov, så du bevarer funktion, energi og tryghed i dine daglige bevægelser.

     

    BabyTummel

    BabyTummel er for dig, der ønsker en hyggelig, tryg og nærværende stund med din baby, og samtidig gerne vil have individuel, faglig sparring og konkrete idéer til, hvordan du kan støtte dit barns motoriske udvikling i hverdagen.

    Måske savner du inspiration til leg, stimulering og tummel derhjemme. Måske vil du bare gerne have en dejlig fælles oplevelse med dit barn i rolige rammer.

     

    Har du spørgsmål, er du i tvivl om noget, eller vil du gerne høre, hvordan jeg kan hjælpe dig i din situation? Skriv endelig til mig. Jeg vender tilbage så hurtigt jeg kan og guider dig gerne videre.

    Fysioterapeut Simone Kobborg

    Jordemoder Christina B. Damsgaard

    1 + 1 =